Efterord & nyhedsbrev

 

Sidder du tilbage med en fornemmelse af, at du ikke rigtigt ved, om du er for eller imod dette? Det er helt naturligt! Der er ikke noget galt med dig, du har bare oplevet at se dit samfund fra en ny side, og har ikke fået lov til at vælge side. Den eneste side du skal vælge er samfundets!

Dette politiske manifest ønsker at tale til det menneske, der er træt af politiske blokke, men som interesserer sig for et symbiotisk samfund, hvor man ikke udnytter eller udkonkurrere hinanden.

Kan man melde sig ind? Ikke umiddelbart, man kan lade sig skrive op med navn og email (eller adresse eller telefonnummer) og derved give sin symparti-stemme (der kun betyder, at man giver sin sympati), og man kan tilmelde sig et nyhedsbrev, der ikke er ensbetydende med en indmelding, men med at man gerne vil høre mere om dette anderledes projekt

SYMPARTI søger ikke politisk magt i nogen almindelig forstand. Jeg stiller ikke op til folketingsvalget, fordi jeg ikke mere tror på det politiske system. Jeg opstiller til gengæld en tese om, hvordan man kan undslippe de forlorne magtkampe, konkurrencesamfundet og de unaturlige samfundslag.
   Hvis nok mennesker afgiver en symparti-stemme og/eller lader sig opskrive til nyhedsbrevet, vil medierne måske fatte interesse for projektet.


    Jeg kan se, at det symbiotiske samfund bliver mere aktuelt med tiden og måske hurtigere end nogen kunne forestille sig. Fremtiden ser ikke lys ud for menneskeheden. Vælg selv emnet, der er nok at tage af: oliestrømmen hører op, naturkatastrofer på baggrund af forurening, terrorisme som svar på påtvunget globalisering, den økonomiske krise tiltager entropisk, oprør fra den voksende fattige og udnyttede del af befolkningerne og så videre.


   Vi har derfor brug for en urokkelig kerne. Vi kan ikke mere tillade os at være afhængige af grøntsager, kød og mad i det hele taget fra andre lande, vi må producere vores egen rene fødevarer og rene energi, vi må fjerne konkurrencen i vores samfund, og i stedet give liv til symbiosen og, ikke mindst, vi må finde vores egen etik og tro, i stedet for blot at kopiere andre landes. Vi må blive et samfund igen, og hvis ikke i samlet flok, så som mindre men kulturstærke samfund, der kan samarbejde som nation.
  

Vi har i de sidste mange år halset efter fornyelsen, forbedringen, fremtidens løfter, men tingene bliver ikke bedre og bedre. Det er tid til at stoppe op, kigge ind i os selv − hvilket er vejen til sandheden − og genopbygge vores samfund efter denne universelle model, hvor alle har den plads deres egenskaber og lidenskaber giver dem.
   Når toget stopper, og vi stiger ud og ser os omkring, vil livets mening vende tilbage i form af de simple, smukke, livsnødvendige og sande ting vi bevidst og ubevidst bærer på.  Her vil menneskets egenskaber pludselig komme til deres ret igen, og herigennem vil samfundet atter blive til et samfund, hvor vi ikke konkurrere imod hinanden, men i stedet arbejder med hinanden.

 

Med venlig hilsen
Mikkel Starup, forfatter