Det er vist en gammelkendt sandhed at billeder, fotografier og andet materiale fra samme nonverbale skuffe, kan beskrive hvad ord ikke kan, og man kunne tilføje at poesien er overgangen mellem de to.
Hvad er kunst? hører så til de velkendte spørgsmål, og man kan svare at det er der kun to mennesker der bestemmer, nemlig kunstneren og beskueren. Problemet omkring definitionen på kunst giver kun problemer hvis man søger en endegyldig objektiv, og den eneste idé der kunne være i at smagsbedømme kunsten, er i dets kategorisering derved.

Man kan sagtens stille kriterier op for en bedømmelse og så siden hen lukke kunstværker ind eller ud af denne kasse, men at blande en betegnelse som kvalitet ind i denne sortering giver ingen mening. Det faktum at to mennesker kan se på det samme billede og henholdsvis bedømme det som fantastisk eller rædselsfuldt, burde være bevis på denne påstand. Hvis man alligevel satte stempler på kunstværker, ville man samtidig udstøde en gruppe mennesker der ville være uenige.
Jeg mener at kunst kan kategoriseres som sådan ud fra to synsvinkler. Enten giver kunstværker en kommentar til noget i samfundet, med eventuelle filosofiske konnotationer, og til det at være menneske generelt, eller også er deres funktion ren religiøs.
Den første kategori kan sagtens indeholde 'grimme' billeder eller installationer, mens den næste netop kendes ved at motivet, konstruktionen eller andre instanser gør et sådant indtryk at man opløftes. Det er smukt, henrivende eller efterlader en forunderlig stemning som man har svært ved at forstå endsige beskrive.

Jeg har, blandt andet igennem billedsøgning til min bog om væsner, været igennem en del gallerier, og er faldet over en række motiver jeg gerne vil vise interesserede. Billederne er inddelt i kategorier for at give et overblik.