En række kendinge, men også nogle hjemmelavede.

Almindelige gåder

1. Hvad er det som den blinde kan se, den døve kan høre og den dumme tit ler af?

2. Hvad kan både være ude og inde, men også hverken eller?

3. Hvor har havet ingen bølger, floderne intet vand, skovene ingen træer, bjergene

ingen højde og byerne ingen huse?

4. Hvad hører uden ører, taler uden mund og svarer i alle sprog?

5. Hvem er det, som vi ofte ser, kongen sjældent og Gud aldrig?

6. Jo flere der er, jo mindre vejer den?

7. Gætter du mig, så har du gættet fejl; gætter du fejl, har du alligevel gættet rigtigt?

8. Hvad er det, den rige ikke kan købe for penge, men som den fattige ved hjælp af

penge kan skaffe sig af med?

9. Hvad bevæger sig med lynets hast rundt i verden uden egentlig at være der, og er

altid hjemme?

10. Den tilfredse ønsker mig, den fattige har mig, den rige bruger mig, den fedtede

giver mig bort, den ødsle sparer mig, og alle tager mig med sig i graven?

11. Jeg siger dig ikke, hvad jeg siger dig, men kræver at du siger mig hvad jeg ikke

sagde dig.

12. Den der laver mig ønsker mig ikke. Den der bærer mig, beholder mig ikke. Den der

køber mig bruger mig ikke. Den der får mig ved det ikke?

13. Hvad er det man kan være uden at være det?

14. Når man gør det, så er det gjort, gør man det ej, så gør man det dog?

15. Hvad er det der er, men intet er?

16. Hvilken verden kan rumme en jord og himmel, talrige genstande, mennesker og

dyr, men hvori disse intet vejer eller fylder.

17. Det rigtige svar er usandt.  

 

Skæmtegåder

1. Hvilken ø var den største indtil Grønland blev opdaget?

2. Hvor langt kan bjørnen løbe ind i skoven?

3. I hvilke fade, kan man ingen vin fylde?

 

Epistemologiske gåder

1. Hvem forvandler guld til sølv?

 

Jesu lignelser

Er moraliserende i forhold til Kristi lære. Man lærer igennem lignelserne, hvordan man skal gebærde sig i forhold til Herren og læren. Jesus selv siger, at han giver lignelser til de der ikke forstår; ”… de ser og dog ingenting ser, og hører og dog ingenting hører eller forstår.”

Man kan ikke kategorisere lignelserne direkte som gåder, mere som metaforiske omskrivninger. Mange af hans udsagn er tilmed kryptiske; ”De sidste skal være de første” eller ”den, som har, ham skal der gives, og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.” Man kunne så her indsætte ordet uforståenhed og forklaringen på at Jesus konstruere lignelserne til de der ikke forstår, giver pludselig mening. Den der ikke forstår, skal ikke have forklaringer, men flere gåder. Lige såvel som en fordunkling af en sandhed kan gøre den endnu sværere at forstå, kan løsningen af samme fordunkling give en dybere forståelse end en almen forståelse af sandheden.

En lignelse passer måske til denne side. Mattæus 21.33. Lignelsen i sig selv er lige til, men spørgsmålet er så; Hvad eller hvem er hovedhjørnestenen?

 

Klassiske gåder

Sfinxens gåde
• Hvilket væsen går om morgenen på fire ben, om middagen på to og om aftenen på tre?

 

Homers gåde
En gåde Homer ifølge sagnet ikke kunne gætte. En fisker sagde;
• Hvad vi fangede kastede vi bort. Men hvad vi ikke fangede beholdt vi?

 

Symposion
Når græske mænd skulle adspredes, beriges og slappe af samtidig holdt de et symposion. De lå ned som romerne og drak, spiste og så diskuterede de filosofi, politik og andet. Hos Platon holdt de taler om forskellige emner, men det var også almindeligt at stille gåder til hinanden. Det skal advares at nogle af disse gåder er ganske kryptiske, men de indeholder alle en vis logik.

• Hvad er det største?
• Hvad er det smukkeste?
• Hvad er det klogeste?
• Hvad er det almindeligste?
• Hvad er det stærkeste?

 

Zohars gåder
En gammel æseldriver fortæller gåder til en rabbiner, der hellere vil være fri. Senere finder han ud af, at denne var en af himlens løver. Der er i Zohar ingen direkte løsninger på gåderne.
• Hvad er en slange, der flyver i luften og vandrer alene, mens en myre ligger roligt mellem dens tænder?
• Hvad er en ørn, der bygger redde i et træ, der aldrig var? Dens unger der er blevet røvet, der ikke er skabte væsner, ligger et eller andet sted uskabte. Når de stiger op, går de ned; når de går ned, stiger de op. To der er én, og én der er tre.
• Hvad er en smuk jomfru, der ingen øjne har og en krop skjult og afsløret? Hun kommer ud om morgenen og er skjult hele dagen. Hun smykker sig selv med smykker der ikke er. 

 

Det oldnordiske ord geta betyder blandt andet at lære, mens det germanske getan betyder at opnå. Begge ordene er beslægtede med både at gætte og gåde.
Den danske ordbog for folket anno 1907 skriver, at en gåde er en omskrivende fremstilling af et ord, en sætning eller lignende, som ikke nævnes, men som skal gættes ud af hentydninger.
Hvad er så lige idéen med at gøre noget sværere. Spørger en mand mig om vej er det formålstjenstligt at gøre forklaringen så koncis og forståelig som muligt. Men i gåden går vi den modsatte vej.
Idéen med gåder er ikke entydige. Der findes flere forskellige slags. De simpleste er ordlege hvor spørgsmålet både skal lede gætteren mod og bort fra løsningen.

”Hvad er det, som bliver sulten, jo mere den får, og som dør, når den har fortæret alt”

Svaret er selvfølgelig ilden og pointen ved omformuleringen er at fænomenet ild i denne form bliver enigmatisk. Vi ser et velkendt element som ild fra en anden side. Det er ikke 'normalt' at blive mere sulten jo mere mad man får, men det er en pudsig egenskab ved ilden når den formuleres på denne måde. Denne slags gåder tager derfor nogle genstande eller handlinger ud af deres normale kontekst og beskriver disse på en alternativ måde, der gør dem ukendte og derfor sværere at genkende.
En tilsvarende gådeform er den hvor man prøver at snyde gætteren igennem sin formulering. Man udelader noget vigtigt eller opstiller spørgsmålet for at vildlede.

”Hvorfor kommer der aldrig to dage efter hinanden?”

”Fordi der er en nat imellem!”. Man skal som regel gå lige efter ordlyden i disse gåder og løsningen ligger derfor i formuleringen.

De to første kategorier er dem der er flest af, og de gør ikke meget andet end at udfylde tiden og afføde et smil ved deres løsning. Deres pendanter findes indenfor matematikken og geometrien, og man støder uvægerligt på dem på sessionen og i intelligenstests.
De fleste er vist godt klar over, at de ikke er dumme bare fordi de ikke kan regne ud hvilke to tal, der når de bliver lagt sammen, giver tre gange så meget, som hvis de bliver trukket fra hinanden. Der findes forskellige former for intelligens og én har med lærdom, mens en anden har med kreativitet at gøre. Fælles er dog overblikket, evnen til at se sammenhængen og forstå formen.
Man måler intelligensen ved to ting. Man kan gøre det ved at gøre svaret kompliceret. En hest er et enkelt svar, mens en hest der går baglæns mod øst og kigger mod syd er et kompliceret svar. Men man kan også gøre det ved gradvist at fjerne sig fra løsningens billede og derved komplicere spørgsmålets udgangspunkt i forhold til løsningens udgangspunkt. Jo større distancen mellem spørgsmål og svar er, jo mere intelligens kræver det for at finde vejen tilbage. Har man til gengæld løst gåden én gang, bliver det sjældent svært igen, fordi man nu har genskuet 'bedraget' og fundet vejen.
Det minder lidt om puslespil. Man tager et velkendt motiv, deler det op i mindre dele og flytter rundt på brikkerne. Vi er vant til at se genstande i ét perspektiv og møder modstand når det perspektiv forandres. Den der løser gåden, er så den der via sit overblik kan finde veje til at genkende det gammelkendte mønster og genskabe det.
Den kreative intelligens er den der kan bryde med skrevne og nogen gange uskrevne regler. Det klassiske eksempel er de ni punkter der danner et kvadrat man skal gennemløbe med fire streger.

· · ·
· · ·
· · ·

Hver gang man laver et knæk er det en ny streg, og det syntes kun at kunne gøres med fem. Løsningen er meget simpel. Man forestiller sig automatisk at de ni prikker danner et indelukke man ikke må overskride, og bliver derfor pænt indenfor. Det er en uskreven regel, det er faktisk slet ikke en regel, men man tror den er der.