Gåder narrer vores logik. Som regel bliver vi automatisk ledt igennem vores fornufts normale tankebaner, men ved søgningen efter svar på gåder støder vi mod en mur. Vores baner kan ikke bruges længere og vi må derfor finde andre. Dette er der nogen der er bedre til end andre fordi det både handler om at kunne give slip og om at være kreativ i ordets bedste betydning.

De alternative baner kan virke abstrakte fordi de er uhåndgribelige. Ofte forbinder man begreber med det abstrakte netop fordi begreber ikke er håndgribelige, de kan med andre ord ikke berøres igennem sanserne. Kærlighed kan ikke sanses som begreb kun konceptualiseres, og det virkelige er ifølge positivisten derfor det sanselige, mens det abstrakte er idéerne.
Det interessante er at det virkelige som sanserne perciperer påvirkes gennem begreberne, og at verden derfor ændrer sig når begreberne ændrer sig.

På denne måde kan gåder være magiske når læseren og løsseren går fra det rationelle spørgsmål, igennem det abstrakte og ender i en ny rationalitet. Det er som at stå med et bæger af guld, smelte det og støbe det om til en lysestage. To helt forskellige funktioner ud af den samme klump. Jøderne mistede mange hellige genstande fra templet da de blev invaderet af Nebukadnezar, og den ånd man havde lagt i dem, under deres hos jøderne oprindelige form, forsvandt som dug for solen i smeltediglen. Meningen som lå i insignias form, den historie det havde og den kærlige behandling det havde fået, blev smeltet væk på et øjeblik så guldet igen kun var guld. Fetich mister sin ånd og dermed sin tiltrækningskraft.

At en kvinde, hvis kærlighed vi gerne vil vinde, kan ændre vores humør ja, hele vores liv ved henholdsvis at sige jeg elsker dig eller jeg hader dig, giver en god pejling af hvor kraftfulde ord kan være. På samme måde kan løsningen af en gåde, forståelsen af et problem medføre en enorm forløsning og i visse tilfælde en udfrielse eller transformation.
Set på denne vis bliver de rette gåder pludselig noget mere spændende at beskæftige sig med.

Et andet aspekt af gåderne er meningen. Vi søger indtil vores fornuft er tilfredsstillet, vi vil have mening med løsningen for at acceptere den, og det er dér det omsmeltede guld får form igen. En ny mening opstår, en ny verden.
Idéen er lidt som ved kippe-fænomenet. Her bærer en tegning på to lige dominerende motiver, men da de har en del streger til fælles kan man kun se ét motiv ad gangen. Hjernen vil så prøve at se dem begge samtidig og står således og skifter frem og tilbage mellem de to billeder og kan nemt blive forvirret. Koanen søger denne forvirring, mens gåden søger overgangen fra den ene form til den anden.

Der er også gåder der i første omgang var ment som et enten filosofisk epistemologisk eller naturvidenskabeligt spørgsmål. Et eksempel;

Hvad ligger der bag makrokosmos og mikrokosmos?

Altså den selvpinende tanke der prøver at forstå hvad der vil ske hvis man kunne rejse ud i rummet med uendelig høj fart. Ville man støde ind i en mur og hvis ja, hvad ville der så være bagved den mur. Ville man ikke støde ind i noget er et ligeså fortvivlet prospekt en realitet – evighed. På samme måde kan man rejse ned i det mikroskopiske uden at blive standset af andet end mikroskopets forstørrelsesevne.
Er der et længst inde og et længst ude? Er der noget der er størst og mindst? Disse spørgsmål handler i bund og grund om verdens ender, og derfor også om hvad der hører til den ene verden og hvad der hører til den anden.
Gådens løsning kræver en overgang, en form for nulstilling inden noget nyt kan opstå, og smeltediglens ild er det bedste billede vi har. Guldets første form må dø for at en anden kan tage over, lige såvel som at vores almene fornuft må dø for at en ny kan give os løsningen på gåden.

Der vil både være koaner og gåder på disse sider og begge opfodres til at besvares. Desuden verserer der en del uløselige matematiske problemer som jeg vil eksponere og kommentere, men dette blot af interesse og i et forsøg på at vende matematikken mod det pythagoræiske.