af Frank Brahe, Boganmeldelse.dk

Hvis der er noget samtlige etablerede forfattere og forlag må frygte, så må det være en autodidakt forfatter som Mikkel Starup. Han starter sit eget forlag (AnTennA), fordi han vil gøre det på sin måde, han skriver sine bøger på sin måde – en ild, der brænder på DEN måde, og så kraftigt, må vække undren og respekt. En lille opfordring herfra, vil være at læse mere om dette kreative forlag på hjemmesiden: forlagetantenna.dk – da det vil være for omfangsgribende, at gennemgå det i denne lille anmeldelse.

Således er der inden for kort tid (2009), kommet to bøger på denne progressive label; DIORAMA, som består af en række intellektuelle erotiske fabler – krydderet med en række fotos. Bogen har stor fascinationsværdi, ikke så meget pga. det seksuelle, men mere pga. Starups levende pen, og som i kraft af Starups mindblowing univers faktisk har mere at byde på end man skulle tro.
Nu er PONTIFEX så på gaden – også på forlaget AnTennA, bogen skal ses som et skønlitterært spejl af Starups fagbog fra 2007 ”KULTER OG MYSTERIEINDVIELSE”. Lad det være sagt med det samme, denne anmelder har det bedre men den skønlitterære indgang til emner som det overnaturlige, indvielse, mysterier og det okkulte, det virker som en lidt blødere tilgang – det er jo meget svært stof som konstant vil udfordre læserens opfattelse af ”virkeligheden” og det er det som Starup gør med PONTIFEX.
I en forholdsvis banal rammehistorie, om nogle unge piger der forsvinder, hvirvles vores helt, Theodor, ind i en mental rejse, som bestemt ikke er for sarte sjæle – virkeligheden skrælles af lag for lag, da Theodor, ligesom en anden Orfeus, rejser længer ned i, eller ind i – om man vil – underverdenen.

Der er meget at lære om bl.a. om gamle religioner, filosofi, samfund, symboler, guder, hekse, frække piger, nisser, talende bogreoler, den okkulte opfattelse/forståelse af virkeligheden – og du, som læser, vil blive udfordret på det hele – MEN som Mikkel Starup siger i et, blandt mange, opslugende kapitler; Dødsfærden: ”… Det handler om at VILLE…”
og VIL du, kære læser, denne bog, får du også noget igen.
Theodors rejse bringer ham rundt om mange, belærende, alternative og grænseoverskridende emner, bl.a. forfatterens tolkninger af SAXO er uhyre interessante – eller kapitlet kaldet ”Strengeleg”, hvori der er tanker omkring syndefaldet, ikke at PONTIFEX er en ”action-packed” bog, i traditionel forstand, det er den ikke, og det har heller ikke været målet for forfatteren – bogens mission er en helt anden, der helt er afhængig af læserens horisont. Der ligger meget i fordybelsen, meta-reality, følelsen af at ”noget” man ikke rigtigt har læst før, og oplevelsen af at træde på absolut gyngende grund.
Mikkel Starup for det til at flyde harmonisk, det fanger, og virker rigtigt i bogens kontekst, at ville SÅ meget. PONTIFEX vil altid være bogen for det søgende menneske, og på den måde et overflødighedshorn, af små korte kapitler, der hver især giver en flig eller løfter noget af sløret. Hvis man forventer en okkult pageturner og med noget lettere indgangsvinkel som Starups ARKLEOS, vil man føle sig presset noget mere af PONTIFEX. PONTIFEX’s univers er meget større, den opgave der ligger i bogen er en anden, og mere krævende af læseren – hvilket vidner om en forfatter i konstant udvikling, og fra hvem, vi fremover kan forvente mange fascinerende sider fra.

Det er så nytteløst at definerer en bog som PONTIFEX, som ”god” eller ”dårlig” – det er en simplificering der ikke rigtig høre til, den er langt ude, anderledes og mindblowing – og det er, for denne anmelder, vigtigt. Så hvis man som læser, engang vil prøve noget andet, kigge på andre hylder i bogladen, end dem med madopskrifter, skuespillerbiografier, krimier og børneopdragelse – så kig mod Mikkel Starup, for noget af det, som man kan lære af Starup og PONTIFEX, er at livet og virkeligheden er meget mere end det – og det er så pokkers dumt, at lade alt den opdagelse/viden gå sin næse forbi.
Forvent ikke at forstå ”det hele” eller på nogen måde være ”on top off things” – men tag det med du kan – ét kan du være sikker på; det er ikke spild, af din tid at læse PONTIFEX.

www.boganmeldelse.com

_____________________________________________

 

af Alexander Natas, Bongorama.dk

Mikkel Starup´s nye murstensroman, Pontifex - Historier fra underverdenen, er trods enkelte sproglige skønhedsfejl endog særdeles vellykket og en udbytterig fornøjelse at være i selskab med. Bogens charmerende plot er en så overdreven og veltjent cliché (... ung køn pige forsvinder, mistanken samler sig om en hemmelig kult, midaldrende, halvstuderet enlig bogorm påtager sig at finde hende i det bizarre Københavnske okkulte underverden, han undergår stærkt skeptisk en tilsyneladene harmløs indvielse og forsvinder selv ind i en helt ny verden på en erkendelsemæssig rejse imod esoterisk indsigt og Gud), at man mageligt kan læne sig tilbage, nyde turen og fokusere sin opmærksomhed på Starups forbilledligt klare fremstilling og gennemgang af en okkult indvielse og de begrebsmæssige teknikker som knytter sig hertil. Det er som at slippe Raymond Chandler løs på Biblen med saks og limstift.

Pontifex er medrivende og dybt interessant, fortællevinklen er i øjenhøjde med selv en helt "uindviet" læser. Der formidles ubesværet svært tilgængelige indsigter og helt enorme mængder baggrundsviden og bogen er nærmest ved at flyde over af åbenlys personlig erfaring og fængslende møder med det overnaturlige.

Det er en ordentlig mundfuld, men det glider ned fordi Starup evner at strukturere sit overordentligt ambitiøse projekt med håndelag og snilde. Forfatterens kardinalpunkt er den dybt subjektive omgang med ritualet som den troldnøgle der åbner verden bag kontoudtog, 40 timers arbejdsuge og 2,5 ugentlige korpulationer på automatpilot.

Bogen byder på utallige originale historier i Historien og uudslettelige indfald som den falmede bog med den afrevne ryg øverst på bogreolen, der langsomt forvandler sig til hovedpersonens første guide fra det hinsidige, entiteten Bogrol.

Pontifex er som en vild psykedelisk rutsjebanetur ind og ud af verden og rundt i kabbalisternes 10 sephirot´er. Velanbragte oaser af reflekteret vidensdistribution, mindeværdige mindbending scener, anden kønslig omgang end samleje og en omfattende litterær indsigt gør bogen utroligt letlæst og underholdende, samtidig med at en yderst kompleks konsensualitet langsomt gror frem som mos på læseren. Der er ingen grund til at kede sig mens man bliver klogere. Det er Pontifex - Historier fra underverdenen et glimrende eksempel på.

Dette er en magiens How To For Beginners, en bog som i den grad sætter sig spor og hvis univers man bærer med sig resten af livet. Man kunne næsten kalde det Harry Potter for voksne, hvis det ikke var for den opsigtsvækkende forskel at Mikkel Starup såre håndgribeligt viser os, at selvom verden er så stor, så stor, er den faktisk næsten forsvundet. Det kan dog lade sig gøre at finde ind til den. Læs Pontifex og lær hvordan.

_____________________________________________

 

Lektørudtalelse

Starup, Mikkel: Pontifex: Historier fra underverdenen. - Antenna. - 524 sider

Vil tiltrække nogle af de romanlæsere, der har mod på det okkulte, fantasy/gyser-genren, dog på ingen måde en oplagt bog bredt til læsere af spændingsbøger.

Mikkel Starup, der bl.a. skriver fagbøger om netop mysterieindvielse Kulter & mysterieindvielse, 2007, skriver her en okkult roman hvor omdrejningspunktet er kultfænomenet. Romanen kan læses som en slags følgesvend til nævnte fagbog. En række unge piger forsvinder, det er jo altid ildevarslende, og medierne hvisker snart højt om en mulig kult. Theodor Lyne, der er selvlært i alt det overnaturlige og okkulte bliver kontaktet af en ven, der er far til én af de forsvundne piger. Theodor dykker dybt ned i den københavnske underverdenen. Selve kernen er mere end 60 små-historier, der bringer Theodor fra grå virkelighed til en okkult verden, fyldt med grænseoverskridende uhygge, men som måske bringer ham indsigt og en lykke han ikke før har erkendt. Det er bestemt ikke den mest tilgængelige roman, jeg har læst, og det er næsten et must med en vis viden, og i hvert fald et åbent sind mod det okkulte i forvejen. Ikke en bog jeg vil anbefale til den sædvanlige spændingslæser, der fx læser Stephen King eller Dean Koontz. Men det er et anderledes, og for de indviede sikkert fascinerende univers.

Relativ smal målgruppe til okkulte romaner, men absolut læseværdig.

Carsten Güllich-Nørby