Kejser Augustus overtog efter mordet på Julius og fik den næste måned der tidligere blot havde heddet den sjette, Sextilis (fra dengang hvor marts var den første måned).


Naturen
Det begynder at blive mørkt om aftenen. Ugleungerne flyver væk fra forældrene, men i flok.
Der kommer som regel nogle voldsomme tordenbyger, og med den megen vand kan svampesæssonen begynde allerede nu. I skoven, på markerne og i haven finder vi blandt andet kantareller, champignoner og rørhatte.
Solsikker skinner og vi plukker hyben. Sankt Hansurten blomstrer sammen med brandbæger og i haven dufter der af mynte.
Hører man til natbaderne, kan man være meget heldig at opleve morild. Det mørke vand bliver oplyst af titusinder af små skinnende stjerner hver gang man tager et svømmetag og det er ret overvældende. Stjernerne er mikroskopiske organismer eller flagellater der stiger op til overfladen om natten. Nogle steder ligger de her døgnet rundt på grund af deres indhold af olie og afgiver lys, men de ses kun om natten.
Man kan se dem ved at sejle eller ved kyster eller havne hvor vandet bevæger sig, men nemmest og mest fantastisk er det selvfølgelig selv at svømme i denne vandrige himmel.


14. Høst
Nu havde naturen givet al sin kraft til frugten og høsten var derfor det sidste man så til ånden som materie.

Jeg er Havren. Jeg har Bjælder på, mer end tyve, tror jeg, paa hvert Straa.
Bonden kalder dem for mine Fold. Gud velsigne ham den Bondeknold.

Du danske Sommer, jeg elsker dig, skønt du saa ofte har sveget mig;
du er i Sindet jo lunefuld, dog Hjertet inderst er pure Guld!

Det sidste neg blev behandlet med ærbødighed, og formet som en mand, 'Gammelmanden' eller som en buk. Manden var naturkraften og det var bukken ligeså, blot viste den sig her som det brunstige dyr den var. 'Høstpigen' eller 'Høstkællingen', en af pigerne fra gården der havde samlet neg, blev pyntet med blomster og nogen gange tøj. Hun dansede nu hen til hoben med det sidste neg, og satte det mens hun sang;

Marken er mejet og Høet er høstet, Kornet står i Laderne og Høet står i Hæs.
Se Frugten er plukket, og Træet er rystet, og nu gaar det hjemad med det allersidste Læs. Riv så Marken let! Riv den ej for tæt! Fuglen og den Fattige skal også være mæt.

Rapsen er ude og den skal vi skære; rapper jer med Rapsen - lad det bare gaa lidt rask!
Og binder så Kranse til Høstgudens ære, hej, min Kammerat, nu kommer Humlen! Sa'e Peer Brask
Flet en Kornkrans! Hurra, her til Lands helligholdes høsten med et gilde og en dans.

Loen er Balsal, vor Smed Musikanter Karle, hvorfor staar i der om Varerne i Flok?
Nej, skynd dig og dans - lad mig se du galant er, har vi ikke nysselige Pigebørn nok?
Henved to til Mands, hurra, her til Lands helligholdes høsten med et gilde og en dans.


Så satte hun den op på hoben og man kørte hjem med det allersidste læs. Læsset blev kørt hjem af karlen, stående højest oppe selvfølgelig, og han fortsatte tre gange rundt om gårdspladsen, mens man hele tiden sang høstsangen. Så tog man sig en dram og spiste nogle æbleskiver, og siden blev der holdt opskjør, endnu mere god mad og drikke.
Det første neg var også specielt og det blev sat et særligt sted i laden. Men ærespladsen fik det sidste neg, og under december kan man læse om hvorledes netop dette blev taget frem igen til jul.

I stenalderen ofrede man på alfekværner, sten med fordybninger, hvori man hældte olie og ofrede mindre genstande.
Ved kristendommens ankomst holdt man stadig høstblot, diseblot eller alfeblot på denne tid. Man ved ikke meget om disse andet end at det nok var en kvinde der styrede processen, og man ofrede sandsynligvis dyr (grise) til alferne.
Man viede drikkehornet til Odin og nogen viede det til Thor. Man skålede for år og fred som ved jul og man ofrede til guderne som tak for høsten. Man mindes de afdøde og signede guderne. Selve høstfesten var i oldtiden omkring den 14. august, men de kristne Norges kong Olav Trygvesøn og danske Kong Harald flyttede dagen til den 29.september, som høstøl ved Mikkelsmessen, for på den måde langsomt at godtfolket skulle glemme den oprindelig fest.

tilbage til kalender