Det var romerne der gav månederne navne. Oprindeligt var marts deres første, men den ære fik nu januar. De beholdt dog de tidligere nummererede månedsnavne som september, den syvende, selvom den nu var den niende i rækken.
Januar har sit navn efter guden Ianus der med sine to hoveder kan kigge frem og tilbage. Navnet betyder dør og han fungerer som årets vogter. Han er både det gamle og det nye år og således amfisbænaisk - gående begge veje.
Grækerne havde Ouroboros, en slange der bed sig selv i halen, men ud over at forene begyndelsen med slutningen, eksemplificerede disse guder også at begyndelsen spiste af enden og var dermed evigheden.


Naturen
'Sneflokke kommer vrimlende' om vores hushjørner. Kulden bider og det eneste liv i det mørke eller hvide er sultne fugle i haven. Musvitter, solsorte, blåmejser, skovspurve, gråspurve, grønirisker, bogfinker og guldspurve. Bor man på landet nær en skov, vil man kunne høre natuglerne parre sig højlydt.
Fra de forårshungrende kvinder er standardsætningen at januar 'er lang!', og vi synger med Jeppe Aakjær;

Spurven sidder stum bag Kvist; saamænd, om ej det fyger!
Kaalgaardspilen piber trist for Nordenblæstens Byger.
Lul-lul, Rokken gaar støt i Moders Stue,
og jo mere Vinden slaar, des mer faar Arnen Lue.


6.
Helligtrekongersaften. Den østlige kirke mente at her var Jesus egentlig født fordi det var hans dåbsdag, den dag Helligånden var kommet over ham.
Jesus blev som bekendt født den 24. om natten og tre konger der hos blandt andre Matthæus ikke var tre men et uvist antal og sandsynligvis flere, og som ikke var konger, men vismænd, så en ledestjerne der førte dem til den nye konge.
I sidste århundrede og længere tilbage hang jul, nytår og helligtrekongerfesten sammen. Det var én lang fest. Julen var enten hellig og rolig som i de pietistiske hjem, eller fyldt med julelege som f.eks. blindebuk i de mere landlige hjem. Til nytår sang man om årets ende og ved sangens slutning kom der en lyd fra loftet. Det var rumlepotten og dens lidt uhyggelige lyd. En af karlene løb rundt om huset og smed askepotter på dørene så asken stod til alle sider og skårene lå på jorden. Nogle brugte nytårsnatten til mere okkulte formål. Man skrabede rust af kirkens klokken og hjalp derved syge, og hekse havde også travlt - det var en nat hvor man kunne få forunderlige syn og bestemme det nye års forløb.
Første nytårsdag lavede man ballade efter alle kunstens regler, og de næste par dage mødtes man med venner og familie og besøgte naboer inden man den 5. spiste det tredje store måltid efter jule- og nytårsaften. Man havde tre lys på bordet for de tre såkaldte konger. På selve dagen den 6. ankom så tre mænd udklædt som de tre vismænd fra østen. En af dem var som regel farvet sort i ansigtet for at give dem et eksotisk skær. På en stang bar de stjernen. De fremsagde nogle vers og fik en skilling eller noget mad og gik videre til næste gård.
Den 7. var festen slut og hellig Knud drev julen ud!


Nyårsny
Et sted i januar, når den golde måne blev ny, gik man ud i den kolde aften og bad om brød eller penge. Dette kunne nyårsny give og man holdt en fuld pengepung op så månen kunne se hvordan økonomien helst skulle se ud resten af året.

tilbage til kalender