Har sit navn efter krigsguden Mars, den måned romerne havde som årets første før 153 f.v.t.


Naturen
De første trækfugle ankommer; edderfugle og ikke mindst stæren, mens vildgæssene flyver mod nord. Flagspætten hakker i skovens træer for at lave sig en rede. Guldspurven og solsorten synger i haven og lærken synger over marken.
Der kan stadig ligge sne, men krokusserne kigger frem gennem det hvide. Når sneen forsvinder afsløres de første forårsblomster nedenunder. Nu får de solens varme at mærke og så tager det fart. Følfod, gæslingeblomst og tvetand.
Den heldige kan finde østershatte på bøgetræernes træstammer i skoven.
Spidskål sås i haven, radiser og salat sås i drivhuset. Man lægger kartofler til spiring i bryggerset og sår tomater i vindueskarmen.
Fiskere fanger stenbidder og vi andre bruger dens friske rogn til kaviar.
På landet huskede man Thor i denne tid fordi det var nu han begyndte at tordne. Det betød at regnen kom og det var godt for markerne. Kort tid efter, i midten af april, begyndte han nemlig at pløje sine marker.


Påske
Påskedag kan falde mellem den 22. marts og 25. april som den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Den hedenske påskefest
De første kristne konger lagde påsken på den hedenske 1. maj fest (se denne). Her holdt man alligevel fest i byen, så det var nemt bare at gøre denne kristen. Men påsken ligger som bekendt ikke på den samme dato, så efterhånden blev det til atter til to fester.
Den engelske Easter eller tyske Ostern hentyder til at festen holdt i denne måned er en østfest. Hvis efteråret er årets aften, er foråret dets morgen og I østen stiger solen op.
Man spiste æg for at få del i naturkraften der lå koncentreret heri. Både fugl Phøniks og den orfiske guddom Phanes udviklede sig i og fødtes af et æg. Phanes blev også kaldt for Bromios - Brøleren, Erikepaios - Livgiver, Protogonos - Den Førstefødte eller Eros, hvilket indikerer den livskraft han besad.
Det kogte æg blev malet for at hidkalde denne ånd og man spillede så om æggene ved at rulle dem ned ad en bakke. De æg man vandt ved at ramme de andre børns spiste man og jo flere æg, jo mere ånd.
Det er en opstandelsens tid. Af døden og kaos opstår eller genopstår det nye liv, og det var derfor også her man lagde Kristi død og opstandelse. Han spirede dog ikke op som et frø af jorden, men væk fra jorden op ad Helligåndens stige.
Man spiste også 9 slags grøntsager blandt andet fordi barnet lå ni måneder i maven. Det var selvfølgelig ikke nemt på denne årstid, så man måtte være kreativ; ud over grønkål, persille og kommen brugte man stikkelsbærknopper, løvetand, nældespirer og så fik man kraften fra de nye skud ind i sig.

Kristne og jødiske påskefester
Påske kommer fra hebraisk pesach der betyder påskelam. Jødernes påske var en frugtbarhedsfest om foråret sammensat af to tidligere fester; en kvægavlerfest fra nomadetiden og en kanaanæisk fest for byghøsten.
Da Moses havde sendt den sidste plage af sted mod farao, slagtede jøderne lam både for at ruste sig til udvandringen og for at kunne sætte et kryds på deres døre så Døden gik forbi. Man bagte matzan, usyret brød, til rejsen, fordi de ikke havde tid til at lade det hæve.

Hos de kristne huskede man afslutningen på Jesu lidelseshistorie. Palmesøndag fejrede man at Kristus red ind i Jerusalem. Dagen blev kaldt dette fordi hans tilhængere lagde deres kapper og palmeblade på jorden for at han skulle træde blødt, og så råbte de Hosianna for at Jesus skulle give dem frelse.
De næste dage brugte han på at smide handlende ud af templet, han diskuterede med ypperstepræsterne og forudsagde, som en god profet bør, det syndefulde Jerusalems ødelæggelser. På baggrund af disse ord besluttede ypperstepræsterne og de ældste at dræbe Kristus.
Jødernes egentlige påskemåltid blev til Kristi sidste nadver på skærtorsdag, hvor følgende ritualer blev indstiftet; først transsubstantiationen hvor Kristus lod sit kød spise og blod drikke. Dette var et ældre kultisk ritual kendt blandt andet fra mithraismen som dexiosis.
Efter tauroboliet hvor mithraisterne dræbte en tyr, sad alle disciplene fra templet ved bordet ved siden af udklædte præster. Det var et mysteriespil. Solen gav mysten sit legeme i form af et oblat med kryds på og siden spiste de tyrens kød og drak dens blod som pagt. Herefter kører mysten til himmels med Solen som kusk i sin apoteose.
Blodet blev brugt til at rense sig i, eller til syndernes forladelse som Kristus udtrykte det, og dagen blev derfor kaldt skærtorsdag, hvor skær betyder renselse. Kødet er materien, mens blodet er det livgivende, og ved at indtage Kristus dræbtes materien og disciplene blev en del af den evighed der stod frem i stedet. Nu var Kristus nok gnostisk uddannet frem for mithraisk, men ritualerne var de samme i alle kulterne og det var et mithraistisk relateret ritual Jesus udførte.
Et andet ritual, kun gengivet af Johannes, var Jesus der før måltidet skiftede kappen ud med et linnedklæde og derefter vaskede sine disciples fødder. Denne ydmyge handling udfører han igen for at de kunne have lod og del sammen med ham. Et andet sted siger han til disciplene 'Bliv i mig, så bliver jeg også i jer'.
Jesus bliver som bekendt anholdt, fængslet, dømt og korsfæstet og den lange tid det tog at dø ved korsfæstelse, gav navn til dagen langfredag. Hans knogler knuses ikke af soldaten fordi han allerede var død, men i religiøs betydning fordi han var verdenstræet, gud, dematerialiseret og derfor ren ånd der ikke ændre sig. Når man spiste lam i påsken, måtte man derfor ikke knuse dets knogler.
Se også historierne om bukkens knogler under julen.


21. Jævndøgn.
På dette sted står solen og jorden sådan i forhold til hinanden at dagen og natten er lige lange. Døgnet er jævnt. Og da solen og jorden bevæger sig (næsten) perfekt cyklisk i forhold til hinanden, vil vi støde på en sådan egalitet to gange om året.



tilbage til kalender