Novem betyder ni på latin og indikerer at marts før år 153 f.v.t. var romernes første måned.


Naturen
Frosten kommer. Det er surt og tåget. Ladeporten med korn, æbler og grøntsager fra køkkenhaven lukkes til. Naturen har givet sin frugt og vi skutter os bag ruderne i de varme stuer og ser ud på det golde landskab.
Folk på landet dækker deres køkkenhaver til med gran og visne blade for at holde den værste kulde væk fra porrer og kål.
I skoven og langs landeveje kan man se bare rønnetræer, som regel bornholmsk røn, fyldt med knaldrøde rønnebærklaser. De overvintrende fugle skal blandt andet leve af disse, mens de sidste trækfugle forsvinder sydpå.


1.
Allehelgensdag sat af kirken for alle de sjæle der kom i himmeriget og som kunne give af 'kraften' fra deres gode gerninger til de knapt så heldige eller var det hellige. Man mindedes også navngivne helgener og bad til dem.


2.
Allesjælesdag. De sjæle der stadig var i Skærsilden blev denne dag husket og måske hjulpet. Det var de dødes dag og Døden gjorde sin entre. Året døde, og man måtte derfor lave et nyt. Dødsfesten var derfor samtidig en skabelsesfest. Dagen var en port der blev åbnet mellem himlen og jorden fordi den gamle trætte ånd skulle ud og en ny ind. Det var en god lejlighed for de døde der ikke var kommet videre til at besøge jorden, og man havde derfor mange ritualer mod de af dem man frygtede. Havde man ikke lige besøgt graven et stykke tid, eller havde man dårlig samvittighed på anden vis, var der god grund til at være nervøs på en sådan aften.
Hvis der f.eks. ikke stod mad på graven kunne den døde troppe op foran hoveddøren og bede om et måltid - trick or treat. Enten giver du noget mad eller også hjemsøger vi dig og spiller dig et puds.
For at undgå at de rejste sig jordfæstede man dem med en pæl og vi kan genkende ritualet fra vampyrfilm. De døde var sultne, som regel efter liv, et liv de burde have levet mens de var i live og et liv de derfor burde give slip på men ikke kunne, et liv der lå i blodet, og den eneste måde at holde dem tilbage var at banke en pæl igennem deres brystkasse.
En skabelsesfest blev dagen til fordi man skulle overvinde den kaosdrage der blev lukket ind når ånden gik ud. Hvis man ikke lige her gav kaosånden en skabelon der kunne tæmme den i materialisation, ville det ikke være til at vide hvilken skæbne der ventede i det nye år. Og en uvis eller forkert skæbne var det samme som en dårlig. Sværdet der skulle dræbe kaoset var derfor smedet af skabelonen til det nye år eller med evnen til at skabe.
Man udsagde magiske formler der i al sin enkelthed var en guideline for den kontinuerlige skabelse.

11.
November var i det hele taget en måned hvor man slagtede - grise, ænder eller gæs, og Mortensaften havde derfor sin selvskrevne menu. I Frankrig holder man sig til vin og den nye frugt.
Festen havde navn efter Biskop Martin af Tours der levede 320 - ca. 400. Han er Frankrigs nationale skytsengel. I Danmark fejrede man at Luther blev født på denne dag 1483. Martin af Tour var bestemt til krigerstanden, men som barn havde han fået et dybt 'indtryk' af kristendommen. Han lod sig derfor døbe i en ung alder og viede sit liv hertil. Den 11. November var muligvis hans begravelsesdag og han blev gjort til helgen 650 af pave Martin den 1.
Dyrkelsen af ham som helgen bredte sig til Tyskland hvor den faldt sammen med en tysk hedensk fest for vinterens begyndelse og kaosets indtræden. Den samme som vi fejrer den 2. Festen havde gåsen som det vigtigste offerdyr og det overtog Martin der gengives med et sværd.
De historier man kender omkring Martin og gåsen er nydigtninger. Den kendteste er borgerne i Tour der ville gøre ham til biskop, men da han ikke ville have dette embede gemte han sig i gåsestien. Gæssene afslørede ham ved at skræppe som de jo gør sådan nogen. Som straf for gæssenes højrøstethed skulle disse slagtes på denne dag.
På et tidspunkt har skabelseshistorien været for underlig, og man fandt på en ny så alle kunne være med. Hellere en god historie der kunne sælge varen, end sandheden.

tilbage til kalender