Naturen
Nu skal der høstes frugt; hyldebær og æbler. Marken pløjes efter kornet er blevet høstet og humlen dufter stadig på de klare septemberaftner.
De først fugle begynder at trækker sydpå; stære, viber og gæs.
22. Jævndøgn
Her ligger så det andet fikspunkt hvor dag og nat er lige lang. Alle håber på en indian summer, en kortere eller længere periode hvor efteråret bliver udskudt og sensommeren syntes at vende tilbage, men for de fleste begynder efteråret med jævndøgn hvor man for alvor kan fornemme mørkets indtog.
29. Mikkelsdag
På loens gulv havde man længe hørt plejlen skille kornet fra akset, og nu var der hø og korn for sig. Det var tid til høstfesten. Der har med sikkerhed været ritualer forbundet med tærskningen. I Egypten anså man logulvet for at være kornguden Osiris' gravplads. Planterne blev omdannet til jord og muld ved deres død i naturen, og herop af kunne den nye sæd vokse. Osiris var også kulturgiver fordi dyrkning af korn er en styring af det vilde, og selve høsten og tærskningen var derfor en farlig overgang. En konge døde og en ny skulle tage over. For at sikre sig at overgangen gik vel, ofrede man.
Festen var god mad og drikkelse, mjød med honning i, man skålede og takkede marken for dens gaver og viede næste års høst, sang, dansede og legede. Maden var ofte en slagtet vædder, springbuk, et lam eller andet. Ingen måtte sulte og der blev også bragt mad ud til de svage og fattige. Som vi synger det i august' høstsang 'den fattige skal også være mæt'.
Nogle steder spiste man her det sidste neg fra høsten, andre steder tog man det blot frem. Så blev der danset med neget og det var binderen eller bindersken der trådte for.
Mikkel er Sankt Mikael og dommedagen er nær. Han var englen der skulle dømme mellem fårene og bukkene, og blev derfor ofte fremstillet med en vægt og et sværd. Helligdagen blev indført af de første danske konger, men den afskaffet igen i 1770. Lokalt vedblev folket dog at holde den som høstfest eller Mikkelsgilde.
