Tidende

Som forfatter beskæftiger man sig med verdner – mange forskellige. Man skaber sine egne, og tager del i andres. Det er derfor anset som en selvfølge at man, foruden sine studier udi historie, også tager del i den aktuelle. Jeg er ikke typen der lægger mig foran atomkraftværker i blokade, eller kaster mig ud foran supertankere, men jeg ytrer mig og har nu muligheden.
Vores så ofte selvroste ytringsfrihed skal jo nok tages med et grand salt. Jo, vi kan (næsten) sige hvad vi vil, men hvem hører os. I fjernsynet er de såkaldte debatprogrammer en vittighed. Alle råber i munden på hinanden og ingen rokker sig en centimeter – man er jo i fjernsynet og skal plædere for sine synspunkter, og studieværten har den svære opgave at holde styr på tropperne, hvilket blot betyder at det helst ikke skal blive for kedeligt for seeren – der kører jo Åndernes magt på en anden kanal. Alle svar skal derfor være korte og præcise, altså som overskrifter i en avis så folk ikke falder i søvn, og for at vise sine evner som hårdtslående journalist ’kræver’ ordstyreren af og til svar på sine umulige spørgsmål begrænset til ja eller nej!
På det politiske område tages beslutningerne inde på Christiansborg – og det naturligvis ikke for åben skærm eller i folketingssalen. Lobbyisme er et gammelkendt begreb.
Et eksempel er folkeafstemningen til EU og hele balladen omkring vores forbehold. Visse politikere har bestemt sig for at den her sandkasse vil de være med i, så danskerne får den serveret fra alle sider indtil vi har forstået det gode ved fællesskabet. Ingen af deres dommedagsprofetier, blandt andet omkring euroen og vores efterfølgende dårlige økonomi, har holdt stik, så andre argumenter må tages op af posen indtil de får deres vilje.
Bydelsrådene som skulle give, om ikke andet så illusionen af indflydelse på lokalområderne og som rent faktisk fungerede en lang vej efter idealet, blev nedlagt fordi det lykkedes nogle politikere at overbevise folk om at det havde de da ikke brug for, og så koster det jo mange penge!
Det gode gamle det-koster-jo-mange-penge-trick, for er der noget vi kan forstå så er det når tingene er dyre.
Det var så det demokrati.
Jamen, så har vi jo aviserne. Nåh dem, jo den lille del af informationssamfundet det vælter ind over os i en lind strøm af meninger og idéer. Vel egentlig en god side af netop ytringsfriheden? Her er ordet frit. Jo, men det der betyder noget for os og vores meningsdannelser, som det så pænt hedder nu om dage, er ikke kurvefletterinden Tulle der syntes at EU er noget lort og at engle er fede, men de politikere i fjernsynet der har den bedste spindoctor. Det er statistikker og meningsmålinger der fortæller dem hvad de skal sige og måske endnu vigtigere hvordan de skal sige det.
På min hjemmeside er jeg statsminister. Forskellen er så at jeg ikke skal samle stemmer. Jeg skriver hvad der passer mig og så kan du være enig eller uenig. Du kan svare på min mail og måske sætter jeg det på denne side.
Virkelighed er valg og virkelighed er manipulation.

Årets gang

Jeg bor midt på Nørrebro, men er opvokset på Langeland og taler af og til med min familie der ovre fra. – Nå, har i også blæst? lyder det fra landet. Øh, det ved jeg ikke! lyder det fra mig. Husene rykker sig ikke og det er ikke altid man kan se det på træerne. Når det regner slår dråberne mod ruden og når solen skinner kommer der nogle stråler ind ad mit vindue, men ellers skal jeg udenfor og helst hen i en park for at fornemme vejrsituationen.
Vi har skubbet naturen på afstand ved at bygge byerne. Ikke at jeg har noget imod bylivet eller byer generelt, men ulempen ved dem er at vi glemmer årets gang.
Som tidligere afhængige af hvor meget regn og sol der kom, betød vejr og vind alt. Det er muligvis derfor så mange stadig taler om vejret stadig – deres forældre og i særdeleshed deres bedsteforældre havde det tæt inde på livet.
I dag har det kun luksuriøs betydning, men vejret påvirket os alligevel og ikke bare vores humør. Er det gråvejr i flere uger i træk bliver folk sure og har kortere lunte, mens de er gladere under solens stråler. Men mere obskure ting påvirker vores liv og levned. Månens faser er et kendt fænomen, men også årets forskellige tider kombineret med månens faser, planeternes stillinger, blæsevejret og solskinnet, menstruation, pubertet, etc.
Det kan nemt ende med ret så omfattende beregninger inden man finder ud af hvordan ens humør egentlig burde være i dag, og det kan også hurtigt gå hen og blive ufrivilligt komisk. Men som ved dagbladenes endeløse og umiddelbart idiotiske horoskoper, får alt dette pludselig værdi ved selve aflæsningen og den personlige indlæsning af det skrevne.
To mennesker vil få to forskellige meninger ud af den samme tekst fordi de netop er forskellige og fordi de står to forskellige steder som mennesker.
Det er med dette i tankerne at Årets gang er skrevet.