04 maj 03 - Starups nytårstale

 
 

 

Så blev det tid til statsministerens nytårstale. Kort og præcis, som alt hvad han foretager sig. Her er ikke tid til fordybelse i detaljen - folk skulle jo nødig falde i søvn.
Vi værner om traditionerne, mente Anders, og det er ikke bare sovs og kartofler det hele! Næh, den kristne jul er noget man har måttet snige sig til i Letland, for ikke mange år siden.
Statsministeren er opvokset med den kolde krig og dens tæpper og mure, han og andre, det vides på nuværende tidspunkt ikke hvem, troede ikke det kunne blive anderledes, men virkeligheden overgik fantasien. At det rent faktisk blev anderledes, vidner så måske i højere grad om Rasmussens mangel på fantasi.
Det udvidede EU vil kollapse, Amerika vil miste sin status som supermagt og decentraliseringen vil være en uundgåelig nødvendighed. Dette vil ske en dag, der kræver ikke meget fantasi at forestille sig. Ting ændrer sig. Det betyder ikke at man skal ophøre med at kæmpe for sine idéer, men det betyder at hvad man har bygget op på ti år, kan væltes på en time.
Den glæde Statsministeren udtrykker ved at Europa atter er samlet efter at have været delt og splittet i så mange år, er vist en sandhed med modifikationer.
Det fleste lande der har stemt om indtrædelse i EU eller ej, har næsten været delt i to lige store grupper. At det så blev en minoritet der gjorde udfaldet, og at EU blev en realitet, er bestemt ikke det samme som at sige, at vi nu er samlet igen.
Topmødet i Danmark, hvor de nye lande kom tættere på sammenholdet - undskyld, pengene - gik rigtig godt. Anders takker repræsentanterne for demonstranterne for at sikre ro og orden. Det er nemlig i orden med vattede demonstrationer der intet forandrer. Nyhedsmedierne er nemlig ligeglade med dem, de ændrer intet ved det nuværende politiske billede og EU-toget kan køre videre.
Alt foregår demokratisk, for vi har nemlig ytringsfrihed og frihed til at demonstrere her i Danmark. Politiet noterer godt nok fredelige demonstranters navne og CPR-numre, de opfordrer til ikke at deltage i diverse demonstrationer, de opstiller betonklodser, så ingen kan komme i nærheden af det de er frie til at demonstrere imod, og så maskerer de sig som de autonome og provokere de demonstrerende, men det er jo bare for god ro og ordens skyld!
En forbilledlig indsat, som statsministeren udtrykker det.

Så skulle vi have en ny portion EU-manipulation. "Det skader Danmarks interesser, at vi på afgørende områder er sat udenfor indflydelse …". At vi en gang, på demokratisk vis, har sagt nej til EU, betyder ikke noget. Anders og co. har tænkt sig at blive ved med at stoppe det ned i halsen på borgerne, indtil de sluger den. Statsministerens fortolkning af den demokratiske proces, indbefatter ikke at et nej er et nej. Ting ændrer sig i EU, jo, men ikke de udemokratiske grundprincipper.
Lad mig gætte, når politikerne langt om længe har fået hypnotiseret os til at stemme forbeholdene væk, de forbehold der for første gang i lang tid satte lille Danmark på Europakortet, kommer der ikke flere folkeafstemninger. Og argumentationen om at afstemningerne kan berettiges, fordi tingene ændrer sig hele tiden, ville pludselig ikke kunne bruges mere når vi er kommet indenfor i varmen.
Medbestemmelse er det store politikerord. Jeg kunne ikke stemmes ind som socialdemokrat, så stiller jeg da bare op for Dansk Folkeparti, bliver valgt ind på nogle lidt modificerede udtalelser, og så kan jeg komme frem med mine socialdemokratiske budskaber. NEJ. Når man bliver til et svin for at komme til truget, er man et svin.
Jeg bliver ved med at sige det indtil der er nogen der hører det; politikere burde være folkets tjenere. De kan råde os, men svarer vi nej, er det det de skal følge. At flertallet af politikere sagde ja til EU, mens flertallet af befolkningen sagde nej, burde vække en vis uro overfor det princip. Politikerne er således ikke længere repræsentanter for befolkningen, de bliver til en separat gruppe.
Hvorfor kan vi ikke nøjes med at samarbejde på det udenrigspolitiske område, omkring handel og andre indlysende områder, og så indstifte samarbejder på de øvrige når og hvis der er brug for det. Det kan vi ikke fordi det er en politisk idé. EU er indbegrebet af hvad politikere elsker ved politik. Et stort center, en smeltedigel hvor det hele sker, møder, lobbyisme, debatter, det politiske spil og så ikke at forglemme de gode frokoster, frynsegoderne og bare det at være med.
EU er en tung, tæt på uduelig, langsom og frygtelig dyr maskine, der ikke kører nogen vegne. Der er problemer, indrømmes det, men dem kan vi løse hen ad vejen. Ja, mens vi bruger en masse penge og spilder endnu mere tid. Når man prøver at bygge en bil med en stor papkasse og fire hjul fra en barnevogn, og finder ud af at motoren mangler, hjælper det ikke at man smider en benzinslange ned i det påtænkte motorrum, og siger at nu er vi kommet tættere på at den kører, og at vi ordner det hen ad vejen. Nogen gange fungere ens idéer bare ikke. Men nej, vi kører videre og skal til folkeafstemning igen igen, hvis det altså står til statsministeren.
Gudskelov er Anders så fair at han vil vente med folkeafstemningen, som selvfølgelig kommer, indtil efter vi har set på den nye traktat. En smuk gestus.

Så står undervisningen af vores børn igen for skud. De lærer ikke nok. Vi må sætte nogle "bindende mål …", og løfte standarden på den måde. Godaw do. Enhver der har stået foran en klassefuld elever ved hvad der skal til. Tre ting. Allerførst kendskab til elevens evner og interesser, så motivationen og så en god lærer. Hvis lille Per ikke kan følge med, skyldes det at han hellere vil noget andet, eller at han ikke bliver motiveret eller 'lokket' ind i materialet af en god lærer. Det hjælper ikke at sætte nogle bindende mål for knægten, og det har det aldrig gjort. Lærdom der interesserer, og som sidder fast, kommer af interesse, ikke af tvang. Skoleuniformer har været på tale, selvfølgelig fra en politiker fra Dansk folkeparti, og det næste bliver vel spanskrøret. Det handler ikke om at forstå sine handlinger og motivationer, det handler om at lære at udføre dem rigtigt.

Rockerne er stadig med på topti-listen over 'ondskabens akse' i Danmark. De driver de unge ind i kriminaliteten, hvilket i nogle tilfælde er sandt, men det er ligeså sandt at mange står i kø for at blive medlemmer. Statsministeren kalder det et rædsels-regime, og vil slå hårdt ned på denne og den øvrige kriminalitet.
Han vil aldrig lære lektien.
Hvis vi ser tilbage, bare nogle få år, vil vi opdage at det aldrig har hjulpet, med strengere straffe eller mere politi på gaderne, at slå hårdere og hårdere ned på kriminalitet. Kriminelle er i branchen af flere årsager. Det kan være en drift mod spænding, det kan være af nød, det kan også være af tvang som Rasmussen nævner og det kan som et erhverv. Ingen af disse får man fjernet med mere politi eller ved strengere straffe. Der er jo ingen kriminel som skal til at bryde ind i et hus, der pludselig stopper op på vindueskarmen og siger "Hov, jamen nu får jeg jo tre år i stedet for to et halvt!" og så vender om, går hjem og leder efter arbejde den næste dag.

Så kommer vi til det måske mest horrible i hele tale. Jeg citerer "Vi har strammet udlændingeloven. Og det virker. I løbet af 2002 er antallet af asylansøgere mere end halveret, og tendensen er den samme for ansøgninger om familiesammenføring".
Jamen hurra! Det er lykkedes os at holde alle de flygtninge ude der har brug for hjælp, og tilmed kan vi holde familierne adskilt.
Først må man sige, at selvfølgelig prøver mange at komme til Danmark, bare for at få penge og en bedre levestandard end de har nu. Det kan man ikke fortænke dem i, men Danmark har ikke uanede midler. Familiesammenføringer har der også været en del snyd med, og den slags må man selvfølgelig prøve at stoppe. Men hvem er det som sædvanligt det går ud over? Dem der virkelig har brug for hjælp og de familier de burde være samlet.
Men det er ikke en gang det mest horrible, det mest horrible er at statsministeren rent faktisk glæder sig over, at have lukket flere udenfor. Det er godt for dansk økonomi, men dårligt for dem der har brug for asyl.
Det der har været flygtningedebattens kerne er det humane kontra det økonomiske, og der hvor de to grupper er gået forbi hinanden gang på gang, er ved definitionen på det humane. Jeg har derfor et forslag på en sådan.
At hjælpe mennesker i nød når man har råd og plads, tror jeg alle kan blive enige om, er humant. Hvis vi med et rent hjerte kan se, at vi ikke har hverken råd eller plads til at tage flere, er det humant at lukke døren i. Hvis vi til gengæld med et rent hjerte kan se, at vi ikke har hverken råd eller plads til at tage flere, er det inhumant at vi for at jage dem væk strammer reglerne, så de der søger, eller de der allerede er kommet ind, behandles anderledes, det vil sige ringere, end de øvrige danskere.
Og så er der den der med at de skal sætte sig ind i de danske værdier. Jeg personligt er glad for den kulør indvandrere har bragt til min by. Deres venlighed, deres musik, deres religion og især deres stærke tro som burde inspirere en dansker eller to.
Det er rimeligt at man følger lovene i det land man får asyl, jo. Ethvert samfund har sine regler og love, sådan bygges lande, om lovene så er nedskrevne eller ej. Men den ytringsfrihed statsministeren selv er så stolt af er en del af vores værdier, må han så nødvendigvis også overholde. Også når imamer udtrykker forståelse for selvmordsbombere. Man må ifølge grundloven ikke opfordre til mord og lign., men man kan godt udtrykke forståelse for desperate menneskers handlinger. Vi har jo som bekendt selv en fortid som attentatmagere mod den tyske besættelsesmagt.
At Rasmussen ikke vil blande sig i hvordan mennesker går klædt, hvad de spiser og hvad de tror på er jo sympatisk, og endnu mere at frihedsrettigheder ikke bliver undertrykt. Så er det så vores opgave at sørge for at han husker sine egne ord.

"Vi har ikke turdet sige, at noget er bedre end andet." og statsministeren fortsætter derfor med udtalelsen at mullahernes samfund foregår i den mørke middelalder. En ting er at være uenige med andre samfund, noget andet er at kalde dem navne og svine dem til. Det er Bush-stilen. Det er ok at hade dine fjende, ville dem det værste og tage ned i deres egne lande og slå dem over fingrene så de kan leve som os andre.

Staten kan ikke garantere lykke, nej det kan du sige igen Anders, men lidt opmærksomhed, lidt opmuntring, påskønnelse og belønning til dem der gør noget ekstra. Så på med arbejdshandsken folkens.

Godt nytår!