20. februar 2006 - Spørgsmål.

 
 

 

Randi Helena sendte en række spørgsmål omkring en opgave hun skulle skrive om fantasi. Følgende er svaret, der samtidig afspejler spørgsmålene.

Hej Randi
Ved at starte med at forklare hvad fantasi er for noget, kan vi tage hul på de fleste af dine spørgsmål.
For at finde oprindelsen til noget, går man som regel tilbage i tiden. Tager vi for eksempel det at fortælle en historie, er det opstået af vores eventyr, eventyrene er opstået af myterne og myterne er opstået i en præhistorisk tid.
På samme måde er det med fantasien. Hvis du læser gamle eventyr, starter nogle af dem med "In the age of mythologi" eller det tidsløse, eller drømmetiden. Det kan lyde som en spændende introduktion, men det var ment seriøst.
Verden har ikke altid set ud på samme måde, alene af den grund, at dens udseende farves af de mennesker der ser på den. Prøv bare at læse litteratur af de gamle grækerne eller den egyptiske dødebog. De fleste forskere har store problemer med at forstå hvad de mente, og det skyldes at verden dengang var religiøs.
Og hvad mener vi med, at den var religiøs?
I første omgang, at vi som mennesker var tættere på det, der skabte vores verden. Læser du igen eventyr, vil du ofte finde, at hovedpersonen kan meget mere end normalt. Han interagerer med eventyrvæsner, kan flyve, trække vejret under vand etc. Men vigtigst ændrer på verden!
De ting man med andre ord kunne i eventyrerne og i mytisk tid, hører i dag fantasien til. Så i virkeligheden er fantasien på den ene side drømme om hvad mennesket kan, og på den anden side et sagn om hvad mennesket engang har kunnet.
Religion betyder at forbinde, og en lignende proces ses i vores drømme eller fantasiromaner, hvor vi forbindes med verden bag igennem uhygge, spænding, kærlighed, chok etc. Vi vågner og tiltrækkes.

Som svar på dine spørgsmål i kronologisk rækkefølge;

1. Mennesket i dag fantaserer i den grad, de åbner for de impulser, lidenskaber og drifter, der kalder på dem fra deres indre. I de fleste tilfælde er det begrænset, men passionerede mennesker fantaserer døgnet rundt.

2. Man fantaserer fordi man ubevidst erindrer hvordan man var medvirkende til verdens skabelse.

3. At drømme om at danse med feer eller slås med drager, er en proces hvorigennem verden forandres (alt efter udkommet af dansen og slagsmål). I disse drømme føler vi os levende igen fordi vi skaber ved at interagerer med væsner.

4. En af grundene til at de kristne forbød hedenskaben (udover det enorme magtpotentiale) var at det var farlige kræfter at lege med. Men de fleste ved godt, at kun det farlige bibringer mennesket noget; kærlighed, eventyr eller introspektion (selverkendelse).

5. Jeg skriver primært om religion og derfor om netop dette menneskets potentiale. Rent personligt bruger jeg derfor mine praktiske erfaringer til at påvirke min virkelighed og opnå og forfølge de ting i livet jeg gerne vil.

6. Det er godt at fantaserer for de mennesker, der er drevet mod det. Det er en gylden regel, at man kun skal kaste sig ud i det, men enten er god til eller ikke kan lade være med at gøre!

7. Hvis du har en veninde, der behandler sin kæreste forkert, og du gør hende opmærksom på det igen og igen, uden at hun lytter efter, bliver du på et tidspunkt sandsynligvis træt af at sige det til hende. Sådan er det også med drift og fantasi. Hvis den igen og igen vil inspirere dig, uden at du gider lytte efter, forsvinder den en dag, og er herefter meget svær at vække igen.

8. Ja, så afgjort, men det er tæt på magi. Vi har vist alle lært, at vi skal forfølge vores drømme, og hvis det viser sig, at det ikke er så ligetil som først antaget, må vi tage strategi i brug og dette kræver erfaring og overblik, og så et vist kendskab til hvordan tingene fungerer i verden.

9. I det øjeblik ens moralske opdragelse og objektive erfaringer i verden bliver så dominerende, at drømmeverdenen falder i baggrunden. Et barn kan gå i timevis i skoven og opleve, eller sidde med en dukke eller andet legetøj og indleve sig fuldstændigt. Når de bliver "voksne", forsvinder denne evne og vi erstatter den med en fantasiverden.

10. Vores verden er i øjeblikket så tæt på at være det religiøse og eventyrlig (mytologiske) fjernest nogensinde i verdenshistorien, altså en absolut bundrekord. Når en begivenhed eller en langsom opvågnen derfor uomtvisteligt vil vende skuden om 5-10 år, vil vi om 150 have nået en forholdsvis høj grad af åndelighed og nærhed med den såkaldte åndelig verden, altså vores fantasi.
Jeg tror centraliseringen vil ødelægge alt for mennesket, og decentraliseringen vil blomstre med klubber, foreninger, grupper, og en voksende undergrund. Politikerlede og især lede overfor de større kooperationer og virksomheder vil være så stor, at et hvilket som helst alternativ vil blive budt velkommen.
Det vil de første år betyde forøget kriminalitet og krigsaktivitet, men langsomt finde et mere roligt leje, hvorefter en lang periode vil komme med selvfordybelse og forhøjet medmenneskelighed.

Håber du kan bruge det til noget.

Venlig hilsen Mikkel Starup.